Nøddeknækkeren

Nød lærer nøgen kvinde at spinde
Sådan lyder et gammelt, dansk ordsprog. Den yngre generation kender måske ikke ordsproget, medmindre skolen har opfyldt sin pligt omkring undervisning i ”gamle ordsprog, udtryk og vendinger”.

Mange virksomheder (små og store) har i disse Coronatider oplevet, at omtalte ordsprog kommer til sin ret og faktisk gælder… når det gælder.
Jeg behøver ikke opremse de mange kreative tiltag, Danmark har set blive født over de sidste par måneder. I kender dem. Det er bemærkelsesværdigt at opleve, hvordan mange virksomheder hurtigt omstiller sig til noget nyt og anderledes, der kan fungere og skaffe brød på bordet. Tiltag, der aldrig ellers ville have set dagens lys. Tiltag, hvoraf mange sikkert bliver ved at eksistere. Måske som et ”både og” fremover.
Og ja… det er jo af nød, der pludselig kom skred i en anderledes tankegang.

Hos os i klinikken med parterapi har vi naturligvis mærket Coronaens effekt.
Dels har mange af vores potentielle klienter ønsket at vente med sessioner, til der igen er ”åbnet op” for personlig kontakt.
Dels har vi selv valgt at være yderst forsigtige, og undgå at få ”smitten” ind i huset.

Så også vi underlagde os det gamle ordsprog. Vi måtte finde andre veje at arbejde med klienterne.

Jo jo, vi kendte godt Skype og facetime, og begge har været i brug i forbindelse med klienter – én til én. Men at vores stærkeste koncept, ”intensiv parterapi over flere dage”, skulle kunne konverteres til terapi over Skype, havde aldrig været en overvejelse. Næppe heller hos vores potentielle klienter.
Tanken om parterapi over nettet virkede umiddelbart så digitalt ”nøgternt og koldt”, at vi aldrig havde tænkt at realisere det. 😊

MEN ”nød lærer nøgen kvinde at spinde”. Der skulle trods alt brød på bordet.
Så vi forelagde muligheden for intensiv parterapi over Skype for et par, der havde booket en weekend med parterapi hos os.
Parret var ikke uventet skeptisk, men også for de to mennesker i krise, var det gamle ordsprog nu i spil. Skulle de vove at kaste sig ud i parterapi over nettet? Ville det være spild af tid og penge? Eller ville det trods alt kunne være det næstbedste i ”nøden”?

Sådan gik det til, at vi en eftermiddag – midt i en Coronatid – fik søsat vores første parterapi over Skype.
Og som så mange andre virksomheder oplevede vi, at ”alternativet kan faktisk godt lade sig gøre”. Både vi og parret var tilfredse med forløbet. Det havde fungeret uventet godt.
Parret udtalte efterfølgende, at det på mange måder havde virket ”som om de havde været her live”. Og vi havde det selv lidt på samme måde.
Utroligt, at dét at være så meget sammen digitalt, faktisk kan give følelsen og oplevelsen af ”at være sammen live”. Et psykologisk paradoks.
Ok, det er en nødløsning. Det næstbedste.
Men mon ikke langt de fleste af de virksomheder, der har sadlet om af nød, er enige i, at de nye tiltag er ”det næstbedste”?

Siden har vi naturligvis overvejet om parterapi over Skype kan være et tilbud, vi i nogle tilfælde kan realisere fremover. Ikke som ”det næstbedste”, men som ”den bedste mulighed her og nu”.
Vi forestiller os ikke, at klienter i Danmark skal gøre brug af Skype, når det gælder vores intensive parterapi. Næh, vi tænker på klienter, der opholder sig i udlandet.
Dem har vi enkelte af. Rundt om i Europa. Mennesker, der har valgt at opbygge en fremtid i et fremmed land, hvor de ser muligheder med deres kompetencer.

Også disse mennesker kan løbe ind i ”parforhold i krise”, og for dem er en dansk terapeut at foretrække.
Dels fordi det danske sproget er fuld af finurligheder, indforståethed og valg af ord, der slet ikke giver mening, hvis det skal oversættes til engelsk eller forsøges på pågældende lands sprog.
Dels fordi den danske terapeut altid har kendskab til og forståelse for den kultur og baggrund, hvori parret er vokset op herhjemme.

Så for et sådant par ude i verden kan en Skype session med intensiv parterapi fungere. Nu ved vi det.
Derfor tør vi fremover tilbyde det til potentielle klienter i det store udland.
Så ja… ”det næstbedste” er nok kommet for at blive.

Er det forkert at sige, at der alligevel er kommet noget godt ud af Coronakrisen?
Nej, det er det ikke.
Alle større kriser (pandemier eller krige) medfører også noget godt. Ene og alene fordi vi mennesker ikke sætter os ned og græder og giver op. Vi tænker nyt. Finder nye veje. Nye ideer. Forandrer ”det næstbedste” til alternative muligheder.
Så for os i klinikken har det ganske vist været en ”slow boat from China” og en socialt kedelig tid, men altså også en erkendelse af, at ”nød lærer nøgen kvinde at spinde”.

Nå ja… og så fik vi lært at synge sammen med Philip Faber.
Og vi fik ”Kirsten Birgit” tilbage med ”den korte radioavis” under navnet ”den korte Coronavis”.
Og lagt puslespil med 1000 brikker.
Og… meget mere godt.

Janne Jaaks og Tommy Rosenkilde