Når livet bliver aflyst

Overskriften skal ikke tages helt bogstaveligt. ”Livet”, der refereres til, er faktisk det at leve under og med Covid-19.
For nogle af os er det ”bare”, at meget bliver aflyst. For andre danner det katastrofetanker.
Umiddelbart får de fleste af os ikke den opfattelse, at vi med Covid-19 ligger på linje med tidligere tiders trussel om en forestående atomkrig. Heller ikke 80´ernes bekymring for at vi alle ville dø af AIDS. Og heller ikke nutidens angst for et pludseligt terrorangreb på restauranten, hvor vi spiser.

Coronaen er ganske vist ude af kontrol i mange lande. Men heldigvis ser eksperterne ikke virusset som en alvorlig trussel for alle mennesker. Slet ikke i Danmark.
En snarlig vaccine vil dog være belejligt.

I Danmark synes Covid-19 under kontrol. Kun ganske få er ramt af sygdommen; kun få er smittede. Det er jo minimale promiller i forhold til befolkningstallet. Men det er godt, at der tages hånd om situationen på mange måder.

HVORFOR møder vi så i vores klinik en del klienter, der er særdeles trykkede af coronaen?
Grænsende til angst. På linje med katastrofetanker.

HVORFOR er disse almindelige danskere så bekymrede, at det overgår langt mere realistiske situationer at være bange eller bekymrede for?

HVORDAN hjælper vi disse mennesker hos os?

Lad os svare med udgangspunkt i det sidste spørgsmål.

Janne Jaaks er kognitiv terapeut og arbejder med at få tydeliggjort, hvor realistisk en fare eller risiko er. Begynder måske med at lade klienten skalere faren/risikoen fra 0 – 10, og dernæst skalere andre risici, vi bliver udsat for i livet. Det sætter tingene i perspektiv, og klienten bliver hurtigt bevidst om, at katastrofetankerne var ude af proportioner.
Det lyder enkelt, men det betinger en efterfølgende grundig afklaring af, hvad den enkelte klient præcist er bekymret eller angst for.
Kun få gange er det for selv at få Covid-19 og dø af det.
For en del, der dybest set ikke selv er bange for døden, handler det om at dø fra sine børn. Hvem skal passe dem? Kan de vokse op uden mig? Vil de bebrejde mig, at jeg fik Covid-19?
Oftere er det dog bekymringen for svage pårørende. Syge eller gamle slægtninge.
Men også her må en skalering til. Igen sætter det tingene i perspektiv, når klienten erkender, hvor mange syge eller gamle, der slet ikke bliver berørt. Det er et meget stort tal i forhold til promillen, der bliver ramt. Så noget ”sandsynlighed” skal ind over. Det hjælper… et langt stykke hen ad vejen.
Selvfølgelig kan coronakrisen medføre væsentlige forandringer i ens økonomi, arbejdssituation og sociale liv.
Bekymringen om disse mulige faktuelle forhold kan puste sig op til uoverskuelighed frem for overblik. Klienten får oplevelsen: Jeg har mistet kontrollen.

Det kognitive arbejde lægger en dæmper på katastrofetankerne for de fleste. De får et langt mere realistisk forhold til risikoen/faren. Helt nye og konstruktive tankemønstre i forhold til ”verden” omkring sig.

Men det kognitive arbejde har den ”svaghed”, at det arbejder med ”fornuften”.
Og i nogle tilfælde ligger ”fornuften” under for dybe, uhensigtsmæssige følelser, klienten har med i bagagen.
Netop omkring katastrofeforestillinger kan ”følelserne” tage magten.

Følelserne HAR magten. Det ved vi her i klinikken, hvor vi netop har følelserne i spil hos alle vores par eller enkeltpersoner, vi arbejder med.
Men så har vi endnu et psykologisk redskab at gøre godt med.

Tommy Rosenkilde er hypnoterapeut, og er den af os, der primært arbejder med den del af hjernen, hvor følelserne ”styrer” –  det såkaldte limbiske system.
Vores ”følelseshjerne” er desværre ikke i stand til at skelne mellem fantasi og virkelighed. Ikke i stand til at forholde sig ”fornuftigt” til tingene.
Den trigger derfor let nogle signalstoffer (neurotransmittere), der uhensigtsmæssigt sætter krop og sind i alarmberedskab. Mixer forestillinger, historier, fakta og fup i én pærevælling. Resultatet kan blive en oplevelse af kontroltab, der igen giver følelsen af angst hos mange mennesker. Især de mennesker, der har let ved at føle mangel på kontrol. Det er ofte mennesker, der har oplevet svigt eller mangel på tryghed i livet.

En anden årsag til angsten for katastrofen (hvordan den nu end former sig hos den enkelte) kan være at klienten spejler en indre angst. Det sker, når en ydre risiko (fx coronaen) trigger en følelse af angst, som i virkeligheden hører til nogle dybe, gamle følelser. Typisk har klienten oplevet ikke at kunne styre disse følelser tidligere i livet, og klienten har oplevet et traume, der nu ligger og lurer ”på lageret” i følelseshjernen. Ikke glemt, men gemt.
Den nye (ukendte) fare – coronaen – udløser ubevidst og uhensigtsmæssigt de samme følelser, som ligger gemt fra traumet. Det er denne følelse, der nu puster sig op til at blive oplevet som kontroltab, manglende styr på situationen. Samme følelse, samme reaktion om end en helt anden realistisk situation.
Følelseshjernen er imidlertid ikke i stand til at skelne. Derfor har vi ”balladen” i sindet, som i psykologien hedder projektiv angst.

Hypnoterapeutens arbejde – det følelsesfokuserede arbejde – tager derfor fat i de lag i hjernen, der netop gemmer på ”gamle, styrende følelser”. Det er naturligvis et komplekst neuropsykologisk område, men i langt de fleste tilfælde er der effektive resultater ved arbejdet.
Det er vejen frem til at mindske eller fjerne den irrationelle opfattelse af at ”katastrofen venter lige om hjørnet”. Det er jo en illusion, skabt af følelser gemt i hjernen. Illusioner er ikke virkelighed, men forestillinger og tanker, man selv konstruerer, følger og tror på.
Kan du skabe dem, kan du også ændre dem 😊

Så er du påvirket uhensigtsmæssigt af Covid-19 krisen, er du i gode hænder hos os.

Janne Jaaks og Tommy Rosenkilde