HJERNEFORSKELLE


Efter mit opslag på facebook med reference til Niels Bo Bojesens satiriske kinesiske flag i forbindelse med coronavirus, har jeg modtaget et spørgsmål gående på, om der er faktuelle forskelle i asiaters og vesterlændinges hjerner.
Det er der!

Mit indlæg gik først og fremmest på vi vesterlændinges relation mellem humor og faretruende begivenheder… i nævnte eksempel et omfattende virusudbrud. Psykologisk set en afvæbnende manøvre fra hjernens side.
Det er klart, at satiren, humoren og ironien lader sig etablere yderst bevidst (avisers tegninger, magasinet Blæksprutten, revyer etc.), men vi er hurtige til ubevidst at joke med en ”faretruende” situation. Alt fra sygdomme til krig og altødelæggende kometnedslag.
Det giver rent psykologisk (neurologisk) en lettelse. Et skift i signalstofferne, om du vil.
Vi kommer videre. Vi tynges ikke. Sætter os ikke ned og græder på andres vegne. Det hjælper nemlig ingen. Men ubevidst sætter hjernen os i gang med ”at overleve”… forblive stærke og handlingsorienterede. Uden den hjernemæssige aktivitet ville vi blot blive svage og sårbare.
Du kan givetvis finde utallige eksempler på dette.

Et sådant eksempel er netop Jyllands Postens satire over det kinesiske flag og virusudbruddet.
Mange danskere bakkede op om satiren. Havde forstået intentionen og ikke mindst humorens dybe alvor.
Desværre var der mange, der betragtede satiren med samme briller som Fanden læser Biblen.
Derfor kommenterede en række facebooklæsere på mit indlæg uden at have forstået tekstens indhold. Måske end ikke nærlæst den? Blot afsted med egne holdninger… langt fra tekstens indhold og information. Ak ja. En tendens, der synes at brede sig.

Men tilbage til spørgsmålet: Er der faktisk en forskel i kinesernes og vesterlændingenes hjerner, der kan medvirke til at forklare den forskellige opfattelse af satiren i flaget?
Ja, det er der faktisk.
Det er ikke KUN forskellene i kulturerne. Om end de i konkrete tilfælde nok vejer tungt.
Men lad det nu ligge.
Der er lavet forskning af hjernens aktivitet overfor givne opgaver hos kinesere og amerikanere.
Bag forskningen står det amerikanske Massachusetts Institute of Technology. Her ledes projektet af hjerneforskeren John Gabrieli, hvis navn i min branche vækker stor respekt.

Forsøgspersonerne anbringes i MR-scannere, og der viser sig en tydelig forskel i de to kulturers hjerneaktivitet under fuldstændig ens tests og opgaver.
Det er ganske vist de samme centrale områder, der ”tænder” hos begge grupper, men selve hjerneaktiviteten er yderst forskellig. Det vil sige, at de to hjerner arbejder på forskellig måde, når de udsættes for samme opgave eller skal forholde sig til en perception (fx et billede), humor og satire.

Ingen tvivl om, at de to hjerner ikke ”er født” til at bearbejde samme opgave forskelligt, men hver især er ”opvokset og oplært” i kulturer og miljøer, hvor kravet til hjernens arbejdsmetode ikke er den samme.
Se, det er interessant.
Hjernerne arbejder altså forskelligt. Kinesernes på én måde, amerikanernes på en anden måde.
Det forklarer en del omkring fortolkningen af en satiretegning. Den opfattes og tolkes på to forskellige måder. Ikke kun fordi det er to forskellige kulturer med vidt forskellige politiske ståsteder, men faktisk fordi der er ”to forskellige hjerner” på arbejde.
Psykologisk set finder jeg det spændende, for det får fokus væk fra hele det hurlumhej omkring: ”Jamen, kan vi være det bekendt” og ”vi behøver da ikke såre”… eller den anden vej rundt om Jorden: ”Vi er krænkede”, vi må forlange en undskyldning”.

Ingen har tænkt sig at såre andre; ingen har bevidst valgt at føle sig krænket. Men to hjerner fabrikerer to forskellige arbejdsresultater og outputtet er to ”kvitteringer” med uforståelighed overfor hverandre.
Kineserens hjerne vil i situationen med flaget udføre et holistisk arbejde, hvilket ender ud med at opfatte flagets vira som symbol på folket og nationen. Helheder og store sammenhænge.
Danskerens (vesterlændingens) hjerne vil i situationen udføre et mere analytisk, individuelt og uafhængigt arbejde, hvilket ender ud med at opfatte flagets vira som en alvorlig trussel i Kina, og samtidigt opfatte det smarte illustratorkneb, der anvendes til at tydeliggøre faren.
Danskerens hjerne analyserer sig hurtigt frem til også at notere sig den skæve vinkel, humoren… der får hjernen til at afvæbne vores umiddelbare sorg og hjælpeløshed.
Og afsluttende arbejder hjernen sig hen til at notere sig illustratorens særlige individuelle og uafhængige streg.
Ergo har danskerens hjerne betydeligt flere ”analyseresultater” som output.
At det ikke er gætværk, er netop MR scannerens afsløring af de områder, der aktiveres i hjernen ved ensartede, simple test.
Det er sådan, det er.

At vi som vesterlændinge er vant til, at vi kan blive afvæbnet gennem humoren, og dermed forblive stærke og handlingsparate, er efter min mening virkelig en styrke for os. Så tak for den mulighed i vores frie del af verden.
At kineserne derimod er vant til, at sådan en afvæbning gennem humor og satire ikke tillades, forholder jeg mig ikke til som ”hjernemand”. Den ligger på politikernes bord.

Men tak til de danske politikere, der turde sige til ambassadens kineser, at hans krav om en undskyldning, ville blive en fuser.